Sådan oplevede fire vidner skyderiet sidste år
Field's-sagen
Tryk videre
I retten har alle vidner nu fortalt, hvad de oplevede under det 13 minutter lange angreb i Field’s sidste sommer, hvor en dengang 22-årig mand begyndte at skyde omkring sig.

Hør fire af vidnernes historier her:
En 13-årig dreng er i Field’s med sin ven for at købe sko. Han er på øverste etage, da han hører et brag. Mange mennesker løber mod rulletrappen. Ifølge den 13-årige står gerningsmanden nede for enden af rulletrappen og affyrer skud. Han ser også en kvinde, som bløder fra sit ben. Da drengen kun er få trin væk fra gerningsmanden, falder han på grund af de mange mennesker og begynder at tale til ham.
13-årig dreng taler til gerningsmanden
13-årige dreng
Jeg siger: ”Please, ikke skyd, ikke skyd. Jeg har en familie. Vil du have min telefon? Bare tag den, men ikke skyd”. (...)
Gerningsmanden siger: ”Det er ikke ægte, du er ikke ægte.” Jeg tænkte, at han troede, det var en drøm. Jeg siger: ”Det er ægte, jeg er ægte.” Så går han op ad den anden rulletrappe.

TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
- Da gerningsmanden fortæller dem, der ligger på rulletrappen, at det ikke er virkeligt, så gør det jo et stort indtryk, at det er en bare 13-årig dreng, som vælger at sige til gerningsmanden: “Det her er ægte. Vi er ægte mennesker. Lad være med at skyde på os.”
Den 13-åriges dreng - som vi lige har fortalt om - er i Field’s med sin 13-årige ven. Da vennen hører et brag, løber han ned af rulletrappen. Han ser gerningsmanden og springer ud over kanten. Så søger han tilflugt på et toilet. Her ringer han til sin mor. Han beder hende om at være stille, da han mener at kunne høre nogen. Han flygter ud af centret med en masse andre.
13-årige dreng hjælper lille dreng ud
13-årige dreng
Jeg ser blod på rulletrapperne, da jeg kommer ud, løber jeg mod Ørestad Station. Jeg ser så en lille dreng. Jeg tager ham og løber mod stationen. Der er flere børn, men jeg når kun at få ét med ud.
Jeg tror måske, jeg er blevet skudt. Men jeg løber bare.

- Den 13-åriges ven har vi jo også hørt, og han gjorde også et stort indtryk på retten. Det, der er helt særligt for dem, er, at de efterfølgende er blevet udadreagerende. Deres lærere siger, at deres temperament er stukket af. Så det siger jo noget om, hvor meget et splitsekund kan ændre et menneskes tilstand.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
Drengen bliver ikke skudt, men det er der flere, der gør. Blandt andet en 41-årig kvinde, som står i kø til en restaurant med sin datter, da de ifølge hendes forklaring ser en mase mennesker løbe hen mod rulletrappen. Der kommer et skud gennem rulletrappens glas, og hun bliver ramt i ryggen og benet.
Kvinden er tæt på at dø, og hun har løbende været på hospitalet siden angrebet.
41-årig kvinde bliver skudt i ryg og ben
41-årig kvinde
Det er hårdt. Især lige nu. Jeg prøver så vidt muligt at komme videre, men det er svært, når din krop er ødelagt på den måde. Hver gang jeg skal på toilettet, skal jeg have hjælp. Den frihed, jeg har mistet, minder mig hele tiden om, hvad der er sket.
- Den 41-årige skulle have hjælp til at komme ind i retten. Hun har en rollator, som hun nærmest er nødt til at hænge ind over. Hun skal også have hjælp, når hun skal sidde ned. Hun fortalte også i retten, at hun har brug for hjælp, hvis hun skal på toilettet.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
- Hun er i dag blevet førtidspensionist, og hun kan ikke gå lange distancer med rollatoren, så hun er faktisk nødt til at bruge en kørestol. Så hun er altså en af dem, som stadigvæk i dag har store fysiske gener.
En svensk pige er i Field's og skal til koncert med Harry Styles i Royal Arena nær Field’s sammen med en veninde. De er på vej op med rulletrappen for at få noget at spise, da hun ser folk løbe ned af begge rulletrapper. Så hører hun et knald og løber tilbage ned ad rulletrappen, der kører op.
16-årig pige bliver ramt
16-årig svensk pige
Mens jeg løber, er der et knald mere, og der kommer et skudhul i glasset på rulletrappen ved siden af. Jeg bliver ved med at løbe, og jeg mærker noget varmt ved lænden og falder forover.
- Den svenske pige var jo i Field’s, fordi hun ligesom så mange andre af vidnerne, der blev såret den dag, skulle have været til Harry Styles-koncert. I dag fortæller hun, at hun efter angrebet er presset. Hun har stadig fysiske gener, og hun har svært ved at være steder, hvor der er mange mennesker.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
Mere end 20 vidner har afgivet forklaring og fortalt, hvad de oplevede i Field’s den 3. juli sidste år.
Mange af dem er unge kvinder , der ligesom den 16-årige svenske pige skulle have været til Harry Styles-koncert.
- Det, der står tilbage efter at have hørt alle vidnerne, er, at flere af dem, der er blevet ramt af skud, har fysiske gener. De har alle sammen psykiske mén. De fortæller om mareridt, at de ikke kan gå i shoppingcenter og på legepladser. De kan ikke være sammen med mange mennesker.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
- Bare de hører nogen, der løber, så farer de op. Det er alle sammen nogle, som har svært ved at koncentrere sig. De har søvnproblemer. Så det kan godt være, at angrebet snart skete for et år siden, men for dem er det stadigvæk noget, der eksisterer i deres bevidsthed.
Den 23-årige mand er blandt andet tiltalt for tre drab og 11 drabsforsøg. Han erkender de faktiske omstændigheder, men nægter sig skyldig i anklageskriftet, da han ikke kan huske store dele af episoden i Field's. Anklagemyndigheden kræver, at han bliver idømt en anbringelsesdom. Han var til stede i retten under en del af vidneforklaringerne.
- Når den tiltalte har været i retslokalet, så har han kigget på dem, der har afgivet forklaring. Han er svær at aflæse, for vi ved ikke, hvor medicineret han er. Men da den 41-årige kvinde med rollatoren kommer ind i lokalet, er det den eneste gang, vi ser en fysisk reaktion, og der tager han sig til hovedet.
TRINE MARIA ILSØE
DR's retskorrespondent
Den 23-årige tiltalte ventede med riflen i hånden i 16 minutter på kriselinjen.

Læs, hvad han selv har fortalt om skyderiet her.

Foto: Jesper Andkjær, Ritzau Scanpix
Story af: Caroline Vendelbo Sørensen (cven@dr.dk)
Grafik: Lise Grønvald Nielsen