Skovens træer vælter i efterårets ekstreme blæst og regn - nyt liv vokser i de døde stammer
Klima
Tryk videre
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
I oktober blev Danmark ramt af voldsomt vejr med blæst og regn. Det betød, at mange af skovenes store træer væltede. Her ved Giber Å i det sydlige Aarhus.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Ringvejen i Aarhus stod under vand efter skybruddet den 4. oktober, hvor der faldt mellem 40 og 70 millimeter regn på få timer.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Da det seneste voldsomme stormvejr den 20. og 21. oktober havde lagt sig igen, fik mange politikredse anmeldelser om væltede træer.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Sofie Kvist er naturvejleder i Horsens Kommune.
På ture ud i naturen ser hun, hvordan de væltede træer gavner skovens dyr og planter.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
SOFIE KVIST
Naturvejleder
- Vi kan se på de våde og mudrede blade, at vandet har været helt heroppe, så vi har fået virkelig meget vand.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Det er kombinationen af, at vi har fået meget vand, og jorden har været rigtig våd. Derefter har vi fået rigtig meget vind, som har gjort, at mange træer ikke har kunnet holde fast. Det her er ét af dem.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Danmark er blevet fattigere på planter, dyr og vilde naturoplevelser.
Biodiversiteten er presset, og vores natur og landskab bærer præg af, at landet i mange år har været opdyrket.
Regeringen vedtog sidste år, at beskyttet natur i højere grad skal være vild.
Aarhus byråd har også besluttet, at der skal være flere døde træer og mere stillestående vand i skoven til gavn for naturen.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Det her træ kunne blive til en masse lækkert pejsebrænde, men det kan også blive til en masse liv i skoven. Dødt ved (træ red.) er utrolig vigtigt for svampe, insekter og fugleliv.
- Grenen har været død i et stykke tid og er blevet interessant for andre organismer. Der er flyttet en svamp ind her, og mere svamp gror her. Når der er dødt ved (træ red.), bliver der nyt liv.
- Det vrimler med liv, og det er mad for blandt andet spætten. Den er god i skoven, fordi den laver huler, som andre dyr kan bruge.
- Så spætten kommer, spiser dyrene og laver hulen, som egernet flytter ind i.
Vi skal derfor vænne os til, at det roder mere i skoven, end vi er vant til at se.
Væltede træer bliver mange steder kun fjernet, hvis de for eksempel vælter ud over stier og veje, så de bliver ufremkommelige.
Den danske natur er 'i krise' - så nu skal beskyttede områder være meget mere vilde
Story af: Sarah Friis Elkjær